En amerikansk domstol har afvist guitarproducenten Gibsons sagsanlæg mod Activision og Guitar Hero spillet.
Omdrejningspunktet i konflikten er ifølge edgemagazine.com patentet med det sexede navn "5,990,405": "System and method for generating and controlling a simulated musical concert experience."
Patentet drejer sig om et virtuelt musikalsk koncept, hvor brugeren spiller på et rigtigt instrument iført 3D-briller med stereo lyd, som skaber en simuleret koncert-oplevelse.
Eftersom selve kernen i Guitar Hero er, at der IKKE bruges rigtige instrumenter, valgte retten at afvise sagen og kaldte endvidere Gibsons krav for ... (gisp) frivolt!
Gibsons sagsanlæg minder næsten om, da Atari i sine højmagts dage (lææææænge siden) mente, at de havde retten til bilspil som genre, og derfor sagsøgte andre pionerende spilproducenter for at lave spil med repræsentationer af køretøjer.
Gudskelov fik de ikke medhold, for så havde vi stadig spillet Pole Position i dag.
onsdag den 4. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar